Flyselskabet, der udgør langdistancedelen af Asiens største lavprisflyselskab, bliver hermed Airbus største kunde for A330 familien med en samlet ordre på 91 fly. Leveringen af de nykøbte fly starter i 2018.
På baggrund af det gennemtestede A330ceo, er A330neo forsynet med de nyeste Rolls-Royce Trent 7000 motorer, aerodynamiske forbedringer og ny kabineindretning.
Flyet anses som et af klassens mest økonomiske fly med en brændstofbesparelse på 14% og øget rækkevidde på 400 sømil.