Billetpris uvigtig på ny SAS-rute

sas-stavanger-houston-lufthavn-800x527”Ruten mellem Stavanger og Houston flyver ikke i et prisfølsomt marked. Det er vigtigt at kunne flyve direkte. Det er en helt ny verden for SAS,” siger selskabets salgsdirektør ved åbningen af den nye rute.

Stavanger, takeoff.dk: SAS forudser 70.000 årlige passagerer på sin nye rute mellem Stavanger og Houston i Texas. To ud af tre rejsende vil komme fra Norge. Ruten fra Stavanger vil primært tiltrække rejsende fra Stavanger, Oslo, Bergen, Trondheim, København og skotske Aberdeen – Storbritanniens olie-hovedstad.

Ved at bruge den nye SAS-rute fra Stavanger til Houston, der flyves seks gange om ugen med 44 business class-sæder, kan SAS tage konkurrencen op med navnlig KLM, men også Lufthansa.

”Tidsmæssigt kan det med SAS’ nye rute ikke betale sig at mellemlande hos KLM i Amsterdam. Olie- og gasindustrien er SAS’ største private forretningsområde – hertil kommer de skandinaviske stater. Norge er SAS’ største forretningsområde,” siger SAS’ direktør for salg og marketing, Eivind Roald.