British Airways med ny stor Dreamliner

BA 787-9 First SuiteDen 25. oktober introducerer British Airways sin nye Boeing 787-9 Dreamliner på en rute til Delhi i Indien og udvider rutenettet. First Class kabinen bliver endnu mere eksklusiv.

”Vi er glade for at kunne introducere den nye Dreamliner, som er udstyret med de nyeste teknologier – blandt andet bliver det indre kabinetryk lavere end i andre fly, hvilket giver en øget luftfugtighed og dermed mere behagelig for passagererne,” siger nordeuropæisk kommerciel chef for British Airways, Peter Rasmussen.

Den nye Boeing 787-9 er seks meter længere end 787-8 forgængeren, hvilket ud over World Traveller (economy), World Traveller Plus (premium economy) og Club World (business class) giver plads til en First Class kabine med otte sæder, hvor British Airways øvrige langdistancefly har 14 sæder – det giver de rejsende mere eksklusivitet og privatliv.

Til november sættes 787-9 Dreamliner også ind på ruten mellem London, Abu Dhabi og Muscat i en trekantsrute, mens flyet fra december introduceres på ruten til Kuala Lumpur.