Crystal Cruises vil sætte SS United States i stand

SS_United_States-250x188Oceanlineren ’United States’ blev lagt op i Philadelphia i September 2009, men nu vil SS United States Conservancy og Crystal Cruises redde ’Amerikas Flagskib’ og gå i gang med det enorme arbejde at bringe lineren op til moderne standarder, så SS United States atter kan krydse havene.

På en pressekonference i Manhattan Cruise Terminal i New York City, forpligtede Crystal Cruises sig til at dække alle omkostninger til vedligehold, mens der gennemføres en omfattende teknisk undersøgelse, der skal være færdig ved udgangen af 2016.

“Det er en udfordrende opgave at arbejde sammen med SS United States Conservancy og de offentlige myndigheder om at undersøge de tekniske muligheder for, at vi igen kan søsætte den luksuriøse oceanliner”, sagde Crystal Cruises præsident Edie Rodriguez.

Den moderne ’United States’ by Crystal Cruises skal efter planerne have plads til 800 gæster i 400 luksussuiter. De oprindelige Promenade og Navajo Lounges føres tilbage til oprindelig skikkelse, mens nye motorer og moderne teknologi skal sikre en fastholdelse af titlen som verdens hurtigste oceanliner.

SS United States blev søsat i 1952 og satte transatlantisk hastighedsrekord ’Det Blå Bånd’ på sin jomfrurejse. Inden hun blev pensioneret i 1969, havde hun transporteret fire amerikanske præsidenter, kongelige fra adskillige lande, flertallet af Hollywoods daværende superstjerner og en million almindelige passagerer.