Forside » Nyheder » Danmark får ny restaurantguide

Danmark får ny restaurantguide

mad restaurant

RESTAURANTER: Det svenske koncept White Guide er netop rykket ind i Danmark bl.a. i samarbejde med Horesta. Den første White Guide Danmark anmelder 260 restauranter landet over.

Optagelse i guiden er i sig selv en anerkendelse, men med udgivelsen offentliggør White Guide samtidig vinderne af en række priser og udmærkelser til gastronomiske frontløbere i hovedstaden såvel som i provinsen.

”Stort tillykke til alle vinderne. Det er utrolig positivt, at White Guide nu har etableret sig i Danmark og på den måde udmærker og anerkender restauranter, der gør noget særligt for gastronomien i landet. Det er vigtigt både for de enkelte restauranter og for dansk turisme, at vi formår at synliggøre alt det, vi kan byde på i restauranterhvervet – både i og uden for København,” siger Horestas adm. direktør, Katia K. Østergaard, i en pressemeddelelse.

Hun stod for overrækkelsen af årets “en rejse værd”, som gik til Falsled Kro. Vinderne i de forskellige kategorier blev offentliggjort torsdag i forbindelse med lancering af White Guide Danmark hos Carlsberg i København:

Årets restaurant – Noma
Årets madoplevelse – Geranium
Årets vinoplevelse – Mielcke & Hurtigkarl
Årets serviceoplevelse – Frederikshøj
Årets nye restaurant – Studio
Årets ”feel good-oplevelse”- Pluto
Årets ”en rejse værd” – Falsled Kro
Årets unge kokketalent – Rasmus Munk, Tree Top Restaurant på Munkebjerg Hotel
Årets innovatør – Amass

White Guide 2014 er den første i Danmark. Den er lavet efter svensk forbillede, hvor White Guiden med stor succes har bedømt restauranter i 10 år. Læs mere på: whiteguide.dk

Bookmark and Share

© 2013 Scandinavian Travel Media, Stand By, Vester Farimagsgade 2, DK-1606 V, Tel: +45 7025 9700, info@takeoff.dk

Scroll to top