Debat om Europa som turistdestination

Pedro Ortún.

Pedro Ortún.

Turisme er blandt de førende socio-økonomiske aktiviteter i EU med betydelig påvirkning af vækst, beskæftigelse og social udvikling. Det totale bidrag til EUs økonomi er 9% af GDP og 10% af arbejdsstyrken.

En ud af syv virksomheder i Europas ikke-finansielle sektor er turismerelateret. Disse 3,4 millioner virksomheder betjener ofte lokalsamfundet mere end de besøgende, og de beskæftiger 15,2 millioner, hvilket svarer til 29% af servicesektoren.
Europa er den førende turistdestination i verden – en position man har haft i årtier. Europa satte rekord med  563,8 millioner internationale turistankomster i 2013, hvilket udgør en markedsandel på 52%. Finansielt indbringer den europæiske turisme 368,5 milliarder Euro årligt, hvilket svarer til 42% af den globale turismeudgift. Indenfor EU-landene indbrafte turismen 303,7 milliarder Euro.

Antallet af internationale turistankomster i EU ventes at stige med 2,1% eller 9 millioner årligt indtil 2025, sammenlignet med 2,4% i perioden 1995-2010. Det betyder, at EUs andel vil være faldende til fordel for øget vækst i udviklingslandene.

Forskellige udfordringer bekymrer turismemyndighederne og rejsebranchen i hele Europa. Det gælder strukturelle vanskeligheder, som en ældre befolkning, Euro-krisen, globalisering og stigende arbejdsløshed – især blandt unge. Samtidig søger en ny generation af digitalt sofistikerede rejsende præcist meningsfulde oplevelser, som lever op til deres interesser og bekræfter deres status. Andre vanskeligheder, som står i vejen for Europas konkurrenceevne er yderst komplekse og særdeles omfattende rammebetingelser, økonomiske og legale handicaps i form af visa og beskatning, utilstrækkelige midler til markedsføring og stigende konkurrence fra ander destinationer.

På årets World Travel Market 1.-4. november i London, vil et panel af førende turismefolk fra både den offentlige og den private sektor behandle disse udfordringer og skyde sig ind på, hvad der skal til for at vende udviklingen i Europa.

I panelet sidder Pedro Ortún, Director Tourism i EU-kommissionen; Tom Jenkins, CEO for European Tour Operators Association (ETOA); Martin Craigs, CEO for Pacific Asia Travel Association (PATA) og Eduardo Santander, CEO for European Travel Commission (ETC).