Det danske vejr fremmer udlængsel

apollo ferieBlandt mange er drømmen om at rejse til sol og sommer konstant, men efteråret og vinteren er højsæsoner, hvor vi rammes af trangen til at udvandre. Det viser en undersøgelse fra Apollo blandt 1.000 danskere.

75% af de adspurgte drømmer sig væk fra Danmark, og vejret i Danmark er hovedårsagen blandt 61%.

28% drømmer sig væk alle årets 12 måneder, men vinteren er højsæson for drømmene. 34% dagdrømmer om sol og sommer fra december til februar.

22% er så godt tilfreds med Danmark, at de aldrig drømmer sig væk og sommeren det absolutte lavpunkt for drømmerierne. Her lider blot 7% tilsyneladende af udlængsel.

”Selv om sommerferieperioden er højsæson for rejser til sol og varme, så kan vi se, at danskernes sukken efter sol og sommer på andre tidspunkter af året er stigende – især efter det noget udefinerbare sommervejr ser vi store stigninger for efterårs- og vinterrejser til de solsikre destinationer,” fortæller Glenn Bisgaard, kommunikationschef for Apollo.

61 giver vejret skylden for deres trang til at rejse mod mere lune destinationer. 50% er drevet af eventyrlyst, mens travlhed i hverdagen (29%) og antallet af solskinstimer i Danmark (27%) også får mange til at drømme sig langt væk.