Ekstra færge på Rødby-Puttgarden

mercandia VIIIScandlines har indsat færgen Mercandia VIII for at øge kapaciteten, mens passagerfærgen Prinsesse Benedikte er på værft.

Mercandia VIII fragter lastbiler på de travleste tidspunkter for fragt, tirsdag til fredag. Scandlines Holger Danske, der primært sejler særligt gods på ruten, har samtidig øget antallet af daglige ture.

’Prinsesse Benedikte’ er en af de fire passagerfærger, der betjener Rødby-Puttgarden. Færgen blev beskadiget under et planlagt værftsophold i marts. Indtil udgangen af juni er der derfor afgang hver 40. minut fra både Rødby og Puttgarden mod normalt hver 30. minut.

Scandlines har chartret Mercandia VIII fra HH-Ferries, hvor den normalt fungerer som reserve på Helsingør-Helsingborg. Mercandia VIII kan laste 14-15 lastbiler.