Fest for børnefamilier i Legoland

SigurdLegoland har i september fire shows med børnenes favoritter fra Ramasjang. Det gælder Sigurds Bjørnetrio, Kristian og Ramasjang Mysteriet, Motor Mille, Katrine Bille og Mek Pek samt Riising og Klein.

Sigurd og bjørnen Bjørn lægger ud den 6. september, og i de følgende weekender kan børnene løse mysterier med mesterdetektiven Kristian, lave abekattestreger med tidligere Lille Nørd Katrine Bille og Motor Mille i selskab med Mek Peks orkester eller grine med Riising og Klein.

”Konceptet i år er en smule anderledes, end tidligere. I år er det ikke kun sang, men underholdning i bred forstand – og så appellerer programmet særligt til familiens yngste,” siger eventchef Claus Pedersen.

Mød SvampeBob Firkant, Dora og Turtles
Også de kendte figurer fra børnekanalen NickelodeonTM er klar til at lave sjov med børnene, der kan fange vandmænd med SvampeBob Firkant, danse med Ninja Turtles eller tage et billede sammen med udforskeren Dora.