Globale hotelpriser stiger for 5. år i træk

hotel_klokkeVærelsespriserne steg i gennemsnit med 4% på verdensplan i første halvår 2014, ifølge hotels.coms Hotel Price Index.

Prisstigningen i forhold til samme periode sidste år var mest udpræget i Europa, hvor den økonomiske fremgang gav kunderne flere penge at rejse for.

Hotel Price Index lød på 115 ved udgangen af juni 2014, hvilket er 15 points højere end ved starten i 2004 og nu blot fire points under topscoreren i første halvår 2007.

Sydamerika og Caribien opnåede rekordresultater og den største vækst skete i Caribien med 6%. To regioner havde en vækst på 5%. Det var Europa og Mellemøsten, som havde den største vækst i seks år, mens Nordamerika især havde fordel af en betydelig vækst i USA, som ifølge Smith Travel Research havde den højeste belægningsprocent siden 2000.

Asien og Stillehavsområdet holdt niveauet uændret i forhold til samme periode i 2013.