International turisme på vej mod ny rekord

kinesiske-turisterDer er udsigt til, at den internationale turisme vil sætte ny rekord i 2014 med over 1,1 milliard internationale turister på et år.

Gennem de første 10 måneder af 2014 er antalet steget med 5% ifølge det seneste UNWTO World Tourism Barometer, hvilket er over forventningerne.

I den periode var antallet af overnattende internationale turister på verdensplan 978 millioner, hvilket er 45 millioner mere end i samme periode i 2013. Med en vækst på 4,7% overstiger den de internationale orventninger for perioden 2010-2020, som lyder på 3,8% årligt, og tyder på et årsresultat på 1,1 milliarder.

Den stærkeste vækst er i Amerika med 8% fulgt af Asien og Stillehavet med 5% og Europa med 4%. For underregionerne fører Nordamerika med 9% og Sydasien med 8%.

Europa er den mest besøgte region af alle. Her var væksten 4% i gennemsnit, men både Nordeuropa og Middelhavslandene nåede op på 7% vækst, mens det vestlige Europa måtte nøjes med 2%, mens der var nul-vækst i Central- og Østeuropa.