Italien opdrager russiske turister

Ljudmila Radcenko.

Ljudmila Radcenko.

’Smil når du kommer ind på et hotel og vær venlig overfor personalet, ikke blot overfor ledelsen’. Det er blandt de råd, som russerne får fra en italiensk hotelejer.

Russere bruger store summer på at besøge Italien, men en italiensk hotelejer synes, at russerne behøver lidt opdragelse. Salvatore Madonna driver Forte dei Marmi, og har nu produceret en tv-reklame for at lære velhavende russere om italiensk stil og etikette. På tre minutter opfordrer man dem blandt andet til at smile mere, sige tak hyppigere og se personalet i øjnene. Ifølge Salvatore Madonna er formålet at hjælpe russiske turister til at tilpasse sig bedre til italienske forhold, skriver travelreport.se.

Man har også fået hjælp af Ljudmila Radcenko, en russisk model, der lever i Italien: ”Den første regel når man kommer ind på et hotel er at sige hej, at smile og at se personen i øjnene. I Rusland er vi måske ikke vant til at gøre det,” siger hun i reklamefilmen.

Russerne får også råd om ikke at give for meget i drikkepenge eller bestille det dyreste på menuen, hvilket kan ’virke vulgært’. De får også at vide, at man ikke kan få alle retter serveret samtidig i Italien.
Reklamen skal blandt andet vises i russisk tv.