Jamaica hitter som ny vinterdestination

Foto: Peter Malmrup.

Foto: Peter Malmrup.

Star Tour sender den første Dreamliner til Jamaica i december, og det bliver første gang nogensinde, den caribiske ferieø kan nås med direkte fly fra Danmark.

Flyvetiden er dermed forkortet med op til seks timer og interessen har været stor for den ’nye’ destination den kommende vinter.

”Vi har solgt 7 ud af 10 rejser på nuværende tidspunkt, og regner med at sende ca. 2.500 danskere til Jamaica denne vinter. Det er især folk, der kan lide at opdage nye steder, som har været foregangsmænd på destinationen”, siger Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Star Tour tilbyder 15 hoteller på Jamaica, inklusive fem RIU hoteller, der er kendt for høj kvalitet. De to primære feriemål, Negril og Montego Bay tilbyder ægte caribisk stemning, hyggelige restauranter og barer, og adskiller sig ved, at Negril er en by centreret om turisme mens Montego Bay er en ’rigtig’ by med masser af hverdagsliv.