Erfaren specialrejsekonsulent til
Global Tours i København

fra 08/03 2010 til 08/04 2010


Send til en ven    |     Print


GlobalTours


 

Global Tours er et mindre specialrejsebureau, der sælger flight only til hele verden og pakkerejser til især USA, Brasilien, Thailand, Portugal og Tyrkiet. Vi sætter en ære i at kunne imødekomme alle forespørgsler på specialrejser og skræddersyr gerne alt. Vi er en del af samme rejsekoncern som Scanway/Tyrkiet Eksperten, som vi også deler lokaler med. Vi søger en ny, erfaren kollega.

 

Du kommer til at varetage alle dele af salgsprocessen: udarbejdelse af fyldestgørende tilbud, ordrebekræftelser, udstedelse af billetter og afsendelse af færdigt rejsearrangement. Vi har brug for en fleksibel medarbejder, der kan klare mange bolde i luften på en gang, og som kan tage tingene af sig selv. Du skal være indstillet på weekendarbejde/skiftende arbejdstider og studieture til udlandet.

 

Det er en forudsætning for at komme i betragtning til stillingen, at du er en meget erfaren Amadeus-bruger, og at du kan forestå vores billetudstedelser uden oplæring.

 

Vi forventer desuden, at du:

  • er en god rådgiver og en dygtig sælger
  • har god salgserfaring inden for pakkerejser
  • har et godt produktkendskab til nogle af vores pakkerejsedestinationer
  • er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt
  • er flydende i dansk og har gode engelskkundskaber
  • arbejder selvstændigt, men også gerne deler din viden og erfaringer med kolleger
  • er serviceminded og har gåpåmod og godt humør

 

Vi kan tilbyde dig:

  • job med høj frihed under ansvar
  • løn i forhold til kvalifikationer
  • gode kolleger
  • indflydelse på bureauets udvikling

 

Tiltrædelse snarest muligt. Løn efter aftale.

 

Er du interesseret i ovenstående stilling, er du meget velkommen til at sende din ansøgning + CV på mail til Personalechef Iben T. Winther på iben@globaltours.dk eller pr. post til:

 

Global Tours
Att. Iben T. Winther
Vester Farimagsgade 1
1606 København V



Indryk jobannonce

Annoncér ledige jobs i rejsebranchen på takeoff.dk. E-mail annonceteksten til job@takeoff.dk og jobannoncen er øverst på indenfor 24 timer.

Rss_button_da