Erfaren salgskonsulent søges til
rejsebureau

fra 08/07 2010 til 16/08 2010


Send til en ven    |     Print


Danskbilferielogo_croped


Dansk Flyferie, som er en del af Dansk Bilferie A/S, søger en erfaren salgskonsulent til salg af rejser til spændende destinationer i hele Europa.

 

Dansk Bilferie har eksisteret siden 1994 og vi tilbyder i dag et bredt udvalg af kør-selv rejser. Vi er i dag ca. 20 engagerede medarbejdere som hver dag yder en god service til de tusindvis af glade gæster som hvert år tager på sommerferie eller skiferie med os.

 

Vi har alle årene oplevet stor positiv vækst og har nu valgt at tilbyde "Sol & Bade" ferie med fly, hvorfor vi søger en dygtig salgskonsulent som har lyst til at indgå i det nuværende salgsteam og yde de nye "sol & bade" gæster samme gode rådgivning og service.

 

Vi lægger vægt på følgende kvalifikationer til stillingen:
• Har erfaring fra rejsebranchen
• Kendskab til Amadeus (arbejder eller har arbejdet med Amadeus dagligt)
• Er engageret og fleksibel
• Har et godt humør og kan arbejde selvstændigt
• Har gode dansk og engelsk kundskaber
• Villig til at yde en ekstra indsats når der er travlt


Vi kan tilbyde:
• Et alsidigt og udfordrende job i en virksomhed i udvikling
• Et godt arbejdsmiljø med sjove og engagerede kollegaer
• God konkurrencedygtig løn og pensionsordning
• Frokostordning
• Sundhedsordning
• Sjove studieture
• Evt. mulighed for efteruddannelse

 

Dine primære arbejdsopgaver:
• Salg og kundeservice via telefon
• Behandling af onlinereservationer
• Behandling af kundeforespørgsler
• Andre daglige opgaver i forbindelse med salg og afvikling

 

Dansk Flyferie / Dansk Bilferie A/S holder til i lyse og flotte kontorer kun 2 min. gang fra Glostrup Station. Alle medarbejdere er professionelle og engagerede, men omgangstonen og miljøet er uformelt. Det skal være sjovt at gå på arbejde og der skal være plads til den enkelte.

 

Yderligere information kan fås på tlf.: 7010 4343 (Lars Lyhne Jensen) eller på e-mail: llj@danskbilferie.dk

 

Har ovenstående fanget din interesse bedes du sende en skriftlig ansøgning vedlagt CV, samt relevante referencer til: llj@danskbilferie.dk eller på nedenstående adresse. Stillingen er en fuldtidsstilling og forventes besat omkring primo oktober. Ansøgningsfrist hurtigst muligt eller senest 15. august 2010.

 

Dansk Bilferie A/S
Stationsparken 26
2600 Glostrup
Tlf. 7010 4343



Indryk jobannonce

Annoncér ledige jobs i rejsebranchen på takeoff.dk. E-mail annonceteksten til job@takeoff.dk og jobannoncen er øverst på indenfor 24 timer.

Rss_button_da