Produktansvarlig for oversøiske
rejser søges til Kipling Travel

fra 30/08 2010 til 13/09 2010


Send til en ven    |     Print


Kipling Travel


Kipling Travel arrangerer rejser i hele verden - for grupper og individuelle. Vi har et stærkt fundament i spændende kulturrejser, safari og aktive rejser. Vil du være med til at tegne og forædle vores oversøiske produktportefølje, er stillingen som Danmarks dygtigste producent klar til dig.

 

Stillingen kræver stor rejse- og brancheerfaring, men ikke mindst godt købmandskab parret med hurtighed og stor grundighed. Det kræver en evig ”op på dupperne” mentalitet i forhold til luftfartsselskaber, agenter og andre samarbejdspartnere. Du skal have næse for at kunne opsnuse gode muligheder og tilbud. Du skal kunne omsætte ønsker og tanker til salgbarhed. Du skal Ikke mindst være frontrunner på oplevelser og nyheder, men også på gode  tilbud. Du skal som en selvfølgelighed have orden og struktur på sagerne.

 

Arbejdsopgaverne omfatter:

• Produktion, udvikling samt opdatering og forædling af rejseporteføljen
• Opdatering af kataloger og web
• Kalkulation, statistik og crm
• Daglig kontakt til leverandører og rejseledere
• Struktur og orden på hele den oversøiske produktportefølje
• Planlægning og deltagelse af studierejser og på messer
• Integreret marketingopgaver og salgsoptimering, internt og eksternt
• Deltagelse i andre daglige opgaver på kontoret
 

Dine kvalifikationer:

• Systematisk og struktureret i alle arbejdsprocesser 
• Købmandskab der sikrer, at mål og resultater nås
• Erfaring med og flair for salg, service og kundebetjening fra rejsebranchen
• Fortrolig med udarbejdelse af aktivitets- og salgsplaner, som understøtter de

  overordnede mål for grupperejser og det individuelle salg

• Flair for IT. Som minimum være fortrolig med Microsoft Office og eventuel

  erfaring med Amadeus og Dynamics
• Flydende engelsk (i skrift og tale)
• Stor rejseerfaring, gerne fra egne oversøiske rejser såvel som

  brancherejser, er et must
 

Din personlige profil:

• Du har overblik og arbejder systematisk og struktureret
• Du er en afslutter, der kan følge en sag helt til dørs  
• Du arbejder selvstændigt og kan holde mange bolde i luften på samme tid
• Du er god til at håndtere en travl hverdag
• Du har et godt humør med en positiv og fleksibel indstilling
 

Kipling Travel er i konstant udvikling, både med hensyn til produkter og med hensyn til virksomhedens struktur. Dit job vil derfor også løbende blive tilpasset til de ændrede opgaver og behov, eftersom udviklingen ikke stopper. Vi bor på landet ved Frederikssund og er et særdeles stærkt team på otte medarbejdere, der alle er meget engagerede og rejsevante.

 

Kontakt
Send din ansøgning og kvalifikationsprofil på mail til Lars Gundersen på lg@kiplingtravel.dk.

 

Du er selvfølgelig velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål om jobbet. Kontakt Lars Gundersen på 47 16 12 20.

 



Indryk jobannonce

Annoncér ledige jobs i rejsebranchen på takeoff.dk. E-mail annonceteksten til job@takeoff.dk og jobannoncen er øverst på indenfor 24 timer.

Rss_button_da