Jorden rundt med eget fly

påskeøenDen göteborgske rejsearrangør Scanjet lancerer sit eget Jorden rundt-produkt og sender den 9. januar 2015 et chartret Airbus A340-300 med 200 passagerer fra Landvetter ved Göteborg med kurs mod Cuba.

Herefter lyder rundrejsen på Iguazú vandfaldene i Brasilien, Patagonien i Argentina, Påskeøen ud for Chile, Moorea i Fransk Polynesien, Auckland i New Zealand, Sydney, Borneo, Cambodja og Abu Dhabi. Rejsen varer 24 dage, skriver travelreport.se.

Deltagerne har faste pladser og flyver hele vejen med samme fly. 20 medarbejdere følger med for at tage sig af gæsterne.

Rejsen sælges med sølv- eller guldniveau afhængigt af hvilken hotelstandard man er villig til at betale, men grundprisen lyder på 129.000 svenske kroner – 105.000 danske – ifølge Scandjets adm. direktør Pavel Maksimovski. Fem udflugter indgår i rejsens pris, og man håber blandt andet at tiltrække golfentusiaster, da samtlige destinationer – undtaget Påskeøen – tilbyder topklasse golfbaner.