København mere populær i Norden

koebenhavnKøbenhavn er en populær storbydestination blandt de nordiske naboer, men langt fra er favorit i de øvrige europæiske lande. Det viser Hotels.com’s seneste Hotel Price IndexTM.

København er kun overgået af London i popularitet blandt nordmænd, når de booker hotel via hotels.com. Mens svenskerne oftere booker hotel i København end i Berlin.

Også blandt finner er København blevet lidt mere populær det seneste år og indtager en 7.-plads over destinationer fra Finland.

Til gengæld er den danske hovedstad dalet i popularitet i bl.a. Schweiz og England, og er knap nok med på mange af de øvrige landes lister over foretrukne storbydestinationer.

”I 1. halvår af 2012 så vi stigende interesse blandt specielt englænderne. Det kunne hænge sammen med, at Borgen og The Killing (Forbrydelsen) var massivt populære, og at englænderne gerne ville se de omgivelser, som serierne udspiller sig i. Men nu ser det ud til, at englænderne har kastet deres kærlighed over Paris, Dublin og flere oversøiske destinationer,” siger David Bækholm fra Hotels.com.