Kun få danskere flytter til Skåne

Foto: News Øresund.

Foto: News Øresund.

Antallet af personer som flytter fra Danmark til Skåne er på det laveste niveau siden Øresundsbron blev indviet.

I alt flyttede 2.326 til Skåne i 2014, viser nye tal fra Ørestat. Samtidig er tilbageflytningen fra Skåne til Sjælland mindsket kraftigt.

Det samlede antal flytninger i begge retninger faldt i 2014 til det laveste niveau i 12 år. Antallet faldt med 817 til 3.660 personer. I rekordåret 2007 flyttede 6.422 personer.

Siden 2010 har der været flere, som flytter fra Skåne til Østdanmark end omvendt. Nettoflytningen til Sjælland toppede med 1.051 personer i 2013 og gik tilbage til 992 personer i 2014. Det kan sammenlignes med højkonjunkturåret 2006, da nettoflytningen gik den anden vej og 2.770 flere flyttede fra Østdanmark til Skåne end fra Skåne til Østdanmark, skriver News Øresund.

Flyttestrømmen til Skåne var størst i 2006-2007 og er derefter aftaget i kølvandet på finanskrisen og de faldende danske boligpriser. Det er danskerne, som i stadigt faldende takt vælger at flytte til Skåne, mens antallet af svenskere som flytter tillbage til hjemlandet ikke har ændret sig nævneværdigt.