LOTs første overskud i syv år

LOT-Polish-Airlines-Dreamliner-i-Københavns-Lufthavn“LOT kom ud af 2014 med sorte tal på bundlinjen med over 99 millioner zloty – 185 millioner kroner – i overskud på flyvning, der er selskabets primære aktivitet. Det er 40% mere end ventet”, siger CEO Sebastian Mikosz.

“Det positive resultat af vores primære forretning, der er en nøgleindikator for virksomhedens sundhed, er af største betydning her, da det er opnået uden hensyn til den EU-godkendte kompensation. På grund af den offentlige støtte måtte vi skære ned i antallet af flyvninger med knap 8% i 2014. Alligevel havde vi en passagervækst på 2% og kunne desuden udvide selskabets omsætning i forhold til året før og fastholde et uændret omkostningsniveau”, siger Sebastian Mikosz.

Den positive udvikling er resultat af den omfattende omstruktureringsplan, der blev sat i værk i 2013 og havde sit første hele år i 2014.

LOT har styrket kapaciteten med hensyn til Warszawa-hub’en med 40%, hvilket betyder, at der er langt flere velegnede transfermuligheder for rejsende, der skal videre ud i verden. Det gør LOT til førstevalg for et fortsat stigende antal rejsende fra Polen, men også fra Øst- og Centraleuropa.

Også på flere andre områder, har LOT haft betydelig fremgang i 2014 i forhold til 2013. Det gælder nettooverskuddet, der blev 36 millioner zloty, når der ses bort fra engangsudgifter og valutakursspring.