Momondo bedst i test

Forbrugerrådets magasin TÆNK har kåret momondo.dk som testvinder efter indgående tests af 13 rejsesøgemaskiner.

I testen sammenlignes flypriser, udbud af flyrejser, søge- og filtreringsmuligheder, og præsentationen for forbrugerne.

“TÆNKs omfattende test tager højde for adskillige parametre som pris, udbud og brugervenlighed på de enkelte rejsesøgemaskiner. Vi er ovenud tilfredse med, at TÆNK anbefaler momondo, da vi opfatter det som en blåstempling af troværdighed – noget som er afgørende for vores arbejde med forbrugerservice”, siger Martin Lumbye, bestyrelsesmedlem i momondo.

momondo lancerede i efteråret et karaktersystem på flybilletter, så man hurtigt kan se, om lav pris på en flybillet skyldes lang rejsetid. Besværlige flyrejser får en sur smiley, mens de hurtigste og billigste flyrejser får en glad smiley. På den måde får forbrugerne et meget hurtigt overblik.

momondo vandt tikdligere i år en stor pristest i det tyske forbrugermagasin ’Stiftung Warentest’ og desuden titlen som ’bedste rejse website’ ved Danish Travel Awards i 2011 og igen i 2012.