Skrevet af Henrik Baumgarten den 20/08 2010 klokken 07:22 - 0 kommentarer

Otte kaptajner i Thomas Cook Airlines Scandinavia, Nordens største charterselskab, fejrer i dag, fredag, 25 års jubilæum.
De otte er: Hugo Bach, Vedbæk, Henrik Christfort, Rønnede, Jan Eckert, Humlebæk, Kim Hagedorn, Frederiksberg, Carl Hansen, København, Peter Johansen, og Lars Poulsen, begge Dragør, samt Claus Thomsen, Frederiksberg.
Jubilarerne holder fælles reception i eftermiddag på Kastrup Strandpark 1, Kastrup mellem kl. 13. til kl, 17.30
Jubilarerne har reelt fløjet i fire flyselskaber – det har bare skiftet navn nogle gange undervejs; først blev SAS’ Scanair og Spies’ Conair slået sammen til Premiair, det blev siden til MyTravel Airways og nu senest Thomas Cook Airlines.
Næste reception i Thomas Cook Airlines er 31. august, hvor salgsdirektøren for Nordens største charterselskab, Lis Klynge, går på pension. Hun afløses af John Alexandersen. Der er reception kl. 14.30-17 på Restaurant Beghuset i Dragør på dagen.