Nyt handlingsselskab i
Københavns Lufthavn

Skrevet af Henrik Baumgarten den 23/08 2010 klokken 07:36 - 8 kommentarer


Send til en ven    |     Print


Bagage 2

Det svenske handlingsselskab Nordic Aero prøver igen lykken i Københavns Lufthavn – selskabet var indtil 2008 i lufthavnen. Nu hedder det Copenhagen Flight Services.


”Copenhagen Flight Services er datterselskab af Nordic Aero, ejet af Nordic Aeros adm. direktør, Jan Brunstedt,” bekræfter adm. direktør for Copenhagen Flight Services, Torben Andersen, overfor Take Off.


Siden Nordic Aeros konkurs i Københavns Lufthavn i 2008 har Copenhagen Flight Services beskæftiget sig med afisning og flyvask i Kastrup – men nu udvider CFS. Handlingtilladelsen fra CPH kom sidste måned.

 

”Vi har ingen dato på, hvornår vi begynder med handling, det bliver inden årsskiftet. Fordi vi ikke ved, hvor mange kunder, vi får, ved vi heller ikke, hvor mange ansatte, vi skal bruge. Vi forhandler med flyselskaber, der har henvendt sig. Vi ved mere om senest en måned,” siger Torben Andersen og tilføjer:

”Vi har ikke store ambitioner, vi brændte tidligere fingrene, bl.a. på Sterlings konkurs. Vi lærer af vores fejl, så vi bliver knapt så store denne gang og satser på ca. 25 flyvendinger om dagen.”

 

Nordic Aero gik i 2008 i betalingsstandsning pga. Sterlings konkurs og fik et tab på ca. 20 mio. kr. Også det engelske handlingselskab Menzies Aviation blev offer for Sterlings konkurs og lukkede i Københavns Lufthavn.

 

Benhård konkurrence med salg til under produktionspris prægede for nogle år siden handlingsselskaberne i København Lufthavn, der havde store underskud.

 

I dag er der kun to handlingsselskaber i Københavns Lufthavn, SGS, det største handlingsselskab i lufthavnen, ejet af SAS, samt Novia. I 2006 trak handlingsselskabet Servisair sig ud af Københavns Lufthavn efter trecifrede milliontab, fået ved at sælge til under produktionsprisen.

 


Kommentarer (8) - Skriv din egen


NOA
Nordic Aeros konkurs havde ingenting med Sterlings konkurs at gøre..... Nordic Aeros konkurs fordi handlingen af Sterling blev overtaget af Menzies Aviation den 01. juni, hvorfor de mistede deres største kundegrundlag - Sterling gik først konkurs i slutningen af oktober. Men det lyder selvfølgelig bedre, når man nu skal ud og sælge sig selv igen, at konkursen var pga. Sterlings konkurs!!!!



MSI
Ja NOA har jo ret i det han siger. Men nu hører man om Aviapartner fra Belgien, og North Hub. Jeg kan ikke se at det er muligt med 5 handling selskaber på Kastrup.



Niels
Det er altid godt med konkurrence. Det kunne være med til at højne service niveauet hos både Novia og SAS handling. Måske er Kastrup for lille til tre handlingsselskaber men et duapol er hellere ikke det bedste alternativ. Højere handlingpriser medfører højere flypriser. Jeg hilser CFS velkommen.



Phil
NOA har ret, det var ikke Sterlings konkurs, men problemet var stadig at Sterling skiftede handler, så Nordic mistede måske 60% er deres trafik, det er der ikke mange handlingsselskaber der kan klare.. kig bare på Menzies, de gik konkurs da Sterling gjorde det... Men er enig med Niels, hilser også CFS velkommen... men er enig med MSI, der skal ikke være 5 handler...



FC
De mange år jeg har fløjet som pilot på CPH, har det efter min bedste overbevisning ikke været nogen ubetinget fordel at have konkurrence på handlingen. Jeg har været gennem både SGS, Novia, Menzies m.fl. og kan kun erfaringsmæssigt sige, at jo større konkurrence der blev om handlingen, desto ringere blev den. Priserne var simpelthen presset for meget i bund, til at der kunne leveres en acceptabel service, for de penge luftfartsselskaberne var villige til at betale. Det er muligt SGS var de dyreste, men de leverede til gengæld også den bedste service generelt.



Novia bedste ven
CFS skal være velkommen !! Det ville dog klæde moderselskabet, Brunstedt Holding Bv, der tilsyneladende går rigtig godt nede i skattelyet, at overveje, inden de stepper ind igen i CPH, lige at betale for alle de ulykker de tilførte 200 medarbejdere og mange leverandører, for 24 måneder siden. Ca 50 MDKK tørret af på andre !!! Tankevækkende at CPH giver et konkurselskab licens til at blive den der skal skabe konkurrence. Navnet AviaPartner er jo også velkendt i lufthavnen for dem med lidt hukommelse, de forsøgte sig sidst for kun 10 år siden, og gik så konkurs, i fint samarbejde med AP Møller Mærsk. SAS Ground Services i CPH har tabt en kvart milliard DKK hvert år, de sidste rigtig mange år !! Velkommen til CPH, nice business !!!



CAS
Det gavner kun de selskaber som ikke vil betale noget, men gerne vil have super service. Alle de ansatte vil derimod rende rundt med frustrationer, fordi de ikke ved hvor og hvor længe de har arbejde. Der bliver altid fyret en del medarbejdere når det her sker. Sørgeligt.



F :)
long Life Norsic Aero eller CFS. Velkommen til København lufthavn endnu engang.