Skrevet af redaktionen den 24/08 2010 klokken 07:39 - 1 kommentarer

Bestyrelsen i Kreds 4 af Dansk Journalistforbund, der dækker Århus, tog Ryanair til Sicilien for at holde bestyrelsesmøde, selv om Ryanair ikke har overenskomst. Dermed er kredsen på kant med DJ's egne regler.
I Dansk Journalistforbunds ledelse er Ryanair upopulært. Faktisk er det forbudt alle i Dansk Journalistforbund at rejse med Ryanair i arbejdsmedfør. Flyselskabet vil ikke indgå overenskomst i Danmark, og det bringer dem på kant med hele fagbevægelsen, skriver fagbladet Journalisten i sit nye nummer.
Alligevel var det Ryanair, bestyrelsen i Kreds 4 brugte, da man denne sommer henlagde møde til Sicilien. Med en returbillet til 815 kr. var Ryanair nemlig billigst.
Men ifølge næstformand i DJ Fred Jacobsen er det "principielt vigtigt", at man ikke handler med nogen, der ikke vil have overenskomst.
”Vi har som fagforeningsaktive forpligtelse til at entrere med folk, der har ordnede forhold,” siger han.
iddk
Moral er godt - dobbelt moral er dobbelt så godt. Skulle disse journalister have været på tur med et rejsebureau, flyselskab eller turistorganisation havde de nok ikke taget til takke med..... ja gæt selv! Håber "branchen" følger trop når de inviterer journalister - de HAR selv lagt stilen.