Skrevet af Henrik Baumgarten den 08/09 2010 klokken 10:00 - 8 kommentarer

Onsdag i næste uge, 15. september, er der ekstraordinær generalforsamling i Cabin Attendants Union, der organiserer SAS’ ca. 1.400 kabineansatte i Danmark.
Baggrunden synes at være manglende plads til andre meninger end flertallets i fagforeningens nuværende bestyrelse.
Da to bestyrelsesmedlemmer sidste måned i fagforeningens blad, Caution, luftede deres synspunkter, blev de bedt om at forlade bestyrelsen. Det vil de ikke.
Bestyrelsesflertallet har efterfølgende bl.a. lukket de to bestyrelsesmedlemmers adgang til e-mails fra medlemmerne til bestyrelsen.
Striden drejer sig – forenklet - om SAS-stewardesser efter barsel skal genkvalificeres til at flyve langruter, før kolleger med højere senioritet, hvis de fløj langruter inden barsel. Flertallet i bestyrelsen mener nej; efter barsel skal de ind på senioritets-listen (den såkaldte Flight Duty Allotment) på samme vilkår med kolleger, der f.eks. kommer retur fra orlov eller langtidssygemelding.
Mindretallet siger, at kun kolleger, der returnerer efter barsel, skal have deres tidligere job tilbage.
Det principielle i behandlingen af de to uenige bestyrelsesmedlemmer, Brian Daugaard og Karin Ligaard, førte til underskriftindsamling for en ekstraordinær generalforsamling i CAU. Da indsamlingen havde fået over halvdelen af de nødvendige 270 underskrifter, valgte bestyrelsen at indkalde til ekstraordinær generalforsamling på Park Inn Hotel i Kastrup næste uge.
På den forventes mistillidsvotum til flertallet i CAU’s bestyrelse – mens flertallet i bestyrelsen antages at vil søge et mistillidsvotum mod de to uenige bestyrelsesmedlemmer.
Det nye nummer af Stand By, der udkommer i disse dage, har større artikel om balladen i CAU.
Der er valg til CAU’s bestyrelse ved generalforsamlingen i starten af november. Hverken den nye formand, Jakob Esposito, eller de to uenige bestyrelsesmedlemmer, Brian Daugaard eller Karin Ligaard, er på valg i år.
Afstemningen om de fem pladser, der er på valg til den nye bestyrelse, begynder næste måned. Der skal også vælges tre suppleanter.
Læs den store artikel om balladen i CAU i Stand Bys netop udkomne september-udgave.
Ponthoppidan
Så er der igen agurketid...!!Daniel
Godt man ikke er med i CAU længere... Mage til inkompetent og pinlig fagforening skal man lede længe efterINT
Kære Daniel, Superfint at du synes, din fagforening er inkompetent. Men det lader ikke til, at du har problemer med at flyve videre på en overenskomst, der er kæmpet for og indgået af selvsamme forening. En overenskomst, der sikrer dig gode arbejdsvilkår. Tror du skal prøve at flyve et års tid i et flyselskab, hvor der ingen overenskomst er for de flyvende, du flyver efter Subpart Q only, lønnen er baseret på, hvor meget du kan sælge og sammenhængende fridage er en by i Rusland! Og til JK: Du er da for jammerlig at høre på!! Pinlig og uintelligent! Til Suck: De fire kollegaer gik ind og modarbejdede CAU mens vigtige forhandlinger stod på med SAS. Disse forhandlinger endte med, at DU stadig har beholdt dine gode arbejdsvilkår og et vigtigt arbejdsmiljø. Nu er du jo svensk og sikkert konfliktsky ad h... til (som resten af jeres nation derovre på den anden side. Se bare SAS Sverige!), men hvor er det dejligt, at du her bagefter kan nyde godt af overenskomsten trods alt. Hvorfor stiller du i øvrigt ikke selv op til bestyrelsen??TNI
Det er saa din mening... Tak for den. Nu ved vi da hvad du synes om svenskere... Du sku vel ikke sidde i den nuvaerende og haabloese bestyrelse? - eller er du en af de fallerede rygklappere?JK
De skal bare være glade for, at de har et job, et fandens godt job i det selskab. Vent til konkurs rammer, så ligger de ALL på knæ for at komme ind i et evt. nyt selskab - endda til det halve i løn!!!Christian Petersen
Hvad har denne tåbelige kommentar med artiklen at gøre? Nej, vel? Er det noget med sure rønnebær, eller bare almindelig grim misundelse...? Tror forøvrigt lige du skal tjekke de nuværende lønsatser i SAS - de er desværre slet ikke så høje som du forestiller dig.JK
de burde skamme sig!