Norwegian har planer om syv langruter fra CPH

Bjørn Kjos.

Bjørn Kjos.

Det norske lavprisselskab overvejer direkte ruter til Sydafrika, Brasilien, Argentina og Indien. Hvad der kommer først afhænger af flyvetilladelserne.

Hvis alt går efter topchef Bjørn Kjos’ forventninger, kan Københavns Lufthavn inden for en overskuelig fremtid få direkte fly til São Paulo, Rio de Janeiro, Buenos Aires, Delhi, Mumbai, Cape Town og Durban. Det fortæller Norwegian-chefen i et interview med business.dk.

”Helt konkret sidder vi lige nu og forhandler om de to byer i Sydafrika og dem i Indien, så det bliver nok dem først. Brasilien og Argentina kommer bagefter. Men det hele afhænger af, hvor vi får flyverettighederne først. Vi planlægger mange nye langruter til København, så vi går en spændende fremtid i møde i Danmark. For at flyve til Indien, bliver vi for eksempel nødt til at have en tilladelse til at flyve over det sydlige Rusland, vi kan ikke flyve rundt om”.

En anden hurdle er leverancen af nye Dreamliner-fly. I 2016 får Norwegian fire, og det bliver den lidt større Boeing 787-9, der har plads til cirka 50 flere passagerer.

”Omkring 80% af de flyrejsende er i dag fritidsrejsende. For ti år siden var det kun 50% og om ti år er det måske 90%.