Ny terminal skal konkurrere med Schiphol

london heathrow lufthavn ny Termina 2

LUFTHAVNE: Når Star Alliancen fra juni begynder at bruge sin nye Terminal 2 i London Heathrow er målet en transfertid på blot 45 minutter. Dermed kan T2 konkurrere med Amsterdams lufthavn.

Den kraftigt ombyggede Terminal 2 i London Heathrow hjemsted for de 23 medlemmer af Star Alliance, der flyver til Heathrow. Det er første gang selskaberne er samlet i én terminal i den store lufthavn.

Udover Star-selskaberne skal den også bruges af Aer Lingus, Virgin Atlantic og Germanwings. Indrykningen i T2 sker løbende, SAS rykker således først ind 10. september.

Star Alliance siger, at et mål med at samle sig i den fælles terminal er at få nedbragt transfertiden i London Heathrow fra de nuværende 90 minutter til blot 45.
Star-selskaberne har knap 25 pct. af trafikken på London Heathrow – T2 har plads til 20 mio. passagerer om året. Den har kostet 2,5 milliarder pund.