Øresundstoget mister pendlere til bilerne

ØresundstogSommerens togstrejke i kombination med store forsinkelser gør, at flere togpendlere vælger at tage bilen over Øresundsbron.

Antallet af solgte pendlerkort er reduceret med 2,7% i perioden maj-oktober mens antallet af pendlerrejser med bil er steget med 1,9%, viser en ny statistik fra Trafikstyrelsen og Øresundsbron ifølge News Øresund.

Mens togpendlingen over Øresund er fortsat med at falde, er de øvrige rejsende med Øresundstoget gradvis vendt tilbage i efteråret. I strejkemåneden juni faldt antallet af togrejsende med 188.000. I juli var der 49.000 færre togrejsende over Øresund i forhold til samme måned 2013. I august minskedes forskellen til 31.000, i september til 12.000 og til 4.000 i oktober.

Totalt er antallet af togrejsende faldet med 1,3% i perioden januar-oktober i forhold til samme periode i 2013. Det kan sammenlignes med, at antallet af køretøjer, der kørte over Øresundsbron steg med 3,5% i samme periode.

I oktober kørte 1.045.796 med tog over Øresund. Samtidig kørte 588.781 biler over Øresundsbron.