Rekordår for Emirates

emirates2014 blev et rekordår for flyselskabet Emirates, som nu er verdens største flyoperatør med store widebody-fly. 27 nye Airbus A380 og Boeing 777 blev sat i drift og 10 nye ruter med superjumboen A380 blev åbnet.

I 2014 fik selskabet leveret 13 nye A380, som man nu har verdens største flåde af med 50 eksemplarer. Samtidig levereredes 12 nye Boeing 777-300ER og to Boeing 777 fragtfly, så flåden nu består af 100 moderne B777.

Flyflåden udvides med yderligere 15 A380 i 2015 af de 83 som er bestilt. Dette i kombination med at flyselskabet åbnede 10 nye ruter med A380, til Barcelona, Zürich, London Gatwick, Kuwait, Mumbai, Frankfurt, Dallas, Milano, San Francisco og Houston, styrker Emirates position som verdens største operatør af de helt store widebody-fly.

”Vi kan nu give vores kunder flere valgmuligheder til destinationer langt borte samtidig med, af vi tilbyder enestående rejseoplevelser. Ombord har vi adskillige nye innovative løsninger som gør rejsen bekvem på alle tre klasser”, siger Björn Ekegren fra Emirates.