Rumrejser kan erstatte Mallorca

 apollo-11-crew

TURISME: Fremtidens rejser byder på ferier i rummet, forudser rejsesøgemaskinen Skyscanner, der har bedt fremtidsforskere, teknologieksperter og tech-virksomheder give bud på fremtidens rejser.
 
”Vil robotter klare vores feriebooking? Og vil rummet erstatte Spanien som foretrukne feriedestination?” Skyscanner har bud på disse spørgsmål i ny rapport om Fremtidens Rejser.

Den første del af rapporten ser på, hvordan booking af rejser vil ændre sig de næste ti år. Rapporten introducerer læserne til ’Den Digitale Rejsekammerat’ – en virtuel tjener, som via kunstigt intelligens foreslår rejser til ’traveller of the millennium’ (TOM).
Eksperterne i rapporten mener ikke, at virtuel reality vil erstatte ferier, men bliver en efterspurgt teknologi for rejsearrangører og gæster til at prøve feriemuligheder.

Rapporten er et resultat af interviews med eksperter fra tech-virksomheder og fremtidsforskere.

“At forudsige fremtidens rejser er fascinerede. Med så mange teknologiske nyskabelser er det overvældende at forestille sig, hvilken effekt det kan have på den måde, vi planlægger rejser på. Denne rapport er et spændende kig ind i fremtiden og giver bud på, hvad rejsearrangører vil opleve de næste 10 år,” siger Maria Paulsen, rejseekspert hos Skyscanner.

Læs eller download rapporten på skyscanner2024.com