’Samhandel’ viser markant fremgang

Torben Serritslev.

Torben Serritslev.

Der er tilfredshed i indkøbsforeningen Samhandel. 2014 blev et godt år for foreningen der står for indkøb til restauranter, kroer, hoteller, konferencecentre, vandrehjem og cateringvirksomheder. Omsætningen steg og bonussen, der tilbagebetales til medlemmerne, satte rekord.

”Foreningen havde ved årsskiftet 196 medlemmer og er således steget med 23% fra 2013 til 2014. I 1. kvartal 2015 havde Samhandel en medlemsfremgang på 21 medlemmer, og alt tyder på, at denne fremgang fortsætter”, siger foreningens adm. direktør Torben Serritslev.

Foreningens penge tilbagebetales til medlemmerne i form af en optjent bonus. Den samlede bonussum, som medlemmerne fik udbetalt for 2014, var 21,8 millioner kroner, hvilket er 70% mere end i 2012.

Samhandel omsatte i 2014 for 273 millioner kroner – en stigning på 40% i forhold til 2012. Virksomheden leverede et regnskab for 2014, der kører med indeks 245,1 på bundlinjen i forhold til 2013.

”Samhandel, der blev stiftet i 2007, har navnlig i de seneste år markeret sig som en central spiller, når det gælder indkøb til restauranter, hoteller, kroer, konferencecentre, vandrehjem og cateringvirksomheder. Vi vil fortsat forholde os i den offensive, udviklende og arbejdsomme rolle, for at sikre succes for medlemmerne i årene der kommer”, siger Torben Serritslev.