Schweiz vil have kontrol med Darwin Airline

etihad-regional-saab-2000-courtesyLuftfartsmyndighederne i Schweiz (FOCA) har giver regionalselskabet Darwin Airline og Etihad Airways til 30. september til at overbevise myndighederne om, at flyselskabet reelt forbliver under kontrol af Schweiz eller EU.

Etihad kom i november sidste år med oplysninger om køb af 33% af Darwin. Det regionale flyselskab blev omlagt til Etihad Regional i januar med det formål at agere feeder til Etihads rutenet fra flere af Europas sekundære lufthavne.

Schweizisk lovgivning kræver, at selskaber i landet skal være under kontrol af borgere i Schweiz eller EU. FOCA har undersøgt, om Etihads aktier overtræder bestemmelsen ved reelt at overdrage kontrollen med selskabet til Etihad. Myndighederne fastslår, at Abu Dhabi-baserede Etihad endnu ikke har fuldendt aktiekøbet.

Etihad udtaler, at man er tilfreds med FOCAs gennemgang og at man har samarbejdet for at sikre overensstemmelse med scheizisk lovgivning: “Vi støtter behovet for absolut klarhed om, at Etihad Airways hverken har eller vil få fuld kontrol over Darwin Airline,” siger Etihads CEO James Hogan. “Etihad Regional har fortsat en majoritet af schweiziske aktionærer og ledes af en schweizisk direktion”.