Skæve eksistenser driver hotel

Foto: Louise Hørlyk Sloth.

Foto: Louise Hørlyk Sloth.

Ved Brovst i Nordjylland ligger Skovsgaard Hotel, hvor de ansatte udgør en bred palet af socialt udsatte, udviklingshæmmede og handicappede.

I stedet for passiv offentlig forsørgelse, yder de en aktiv indsats i driften af hotellet. DR1 følger livets gang på hotellet i to programmer. ’Halløj på Hotellet’ sendes første gang torsdag den 19. marts klokken 20.30 og andet program den 26. marts klokken 20.30.

De ansatte knokler løs med at afvikle fester, servicere overnattende gæster, afholde arrangementer og drive restaurant som på et hvilket som helst andet hotel. DR har fulgt arbejdet og giver et indblik i, hvad den helt særlige medarbejderstab har at byde på. For man må være forberedt på lidt af hvert, når man tjekker ind på Skovsgaard Hotel. Til gengæld er man garanteret en unik oplevelse.

Seerne møder blandt andre Ellen, der da hun var midt i fyrrene efter et helt almindeligt familieliv blev ramt af en psykisk sygdom. På Skovsgaard Hotel, hvor hun serverer og kokkerer.

Karina, som er udviklingshæmmet arbejder i køkkenet og lægger særlig energi i morgenmadsserveringen.

Når hun ikke er i restauranten på morgenvagt, så er hun i gang med opvasken.

Lasse har arbejdet på hotellet i 14 år. Selv om han er udviklingshæmmet, er han meget stabil. Han føler stort ansvar for at tingene kører på den rigtige måde. Og så går han op i sin musiske karriere i hotellets husorkester ‘Højspænding’.