SunCharter udvider

Jesper Dag Nielsen er ansvarlig for SunCharters nye afdeling for gruppe- og golfrejser.

Jesper Dag Nielsen er ansvarlig for SunCharters nye afdeling for gruppe- og golfrejser.

Det nordjyske rejsebureau åbner salgskontor i Aalborg Lufthavn og forventer stor fremgang i 2015. Målet er 20.000 charterrejsende til bureauets fire destinationer i Grækenland, Tyrkiet og Bulgarien.

SunCharter, der udelukkende flyver fra Aalborg Lufthavn, udvider med et nyt salgskontor og mere personale: ”Vi får mange forespørgsler om grupperejser og golfture. Derfor har vi etableret en særlig afdeling for disse typer rejser”, siger adm. direktør Søren Kjellerup.

Til at lede den nye afdeling har SunCharter ansat Jesper Dag Nielsen, der kommer med fem års erfaring fra Bravo Tours. SunCharters første gruppearrangementer bliver træningslejre til Tyrkiet for fodboldklubber i Danmarksturningen.

Bureauet tilbyder allerede i sommersæsonen golfrejser til det populære golfområde, Belek ved Tyrkiets Middelhavskyst.

SunCharter åbner 29. november et salgskontor i Aalborg Lufthavn.