Thailands flyselskaber risikerer flyveforbud

2019/08/defaultmain.jpg Suvarnabhumi-AirportLandets flyselskaber er i risiko for at blive sortlistet med hensyn til internationale flyvninger på grund af bekymring over Thailands sikkerhedsstandarder.

ICAO undersøgte Thailands luftfartsstandarder i januar med henblik på udstedelse af licenser, uddannelse, inspektion ved uheld og luftduelighed.

Japan har allerede blokeret for kommende flyvninger med thailandske flyselskaber, mens Sydkorea og Kina overvejer at gøre det samme.

De flyselskaber, der vil blive påvirket af et internationalt flyveforbud er Thai AirAsia X, NokScoot, Asia Atlantic Airline og det nationale flyselskab Thai Airways.
Thailands premierminister Prayuth Chan-ocha siger, at han har bedt landets udenrigsminister om at tage kontakt med de japanske myndigheder.

Thai Airways præsident Jarumporn Chotikasathein fortæller, at selskabet hidtil har måtet aflyse fem charterflyvninger i den kommende travle ferieperiode.