Travlhed blandt livredderne

kystlivredning soendervigDe foreløbige tal for 2014 viser, at livredderne gennemførte 57.130 indsatser, hvoraf de 25 var aktioner, hvor 38 personer var i livsfare. Det er flere indsatser end nogensinde før.

René Højer, ansvarlig for bade- og vandsikkerhed i Trygfonden, glæder sig over, at antallet af alvorlige redningsaktioner ikke er vokset yderligere, skriver avisen.dk.

Sammenlignet med 2013 har livredderne haft 7.500 flere indsatser, mens antallet af livreddende aktioner er på samme niveau. Stigningen ligger hovedsageligt i forebyggende og oplysende indsatser.

Det er især er den jyske vestkyst, der har vist tænder. 16 af de 25 alvorlige redningsaktioner foregik her: ”Først var det fralandsvinden, der overraskede og fik flere til at drive til havs. Senere blev den afløst af pålandsvind, som var skyld i, at mange blev fanget i revlehuller”, siger Anders Myrhøj, chef for drift og sekretariat i TrygFonden Kystlivredning. Specielt på Henne Strand var der en ekstrem situation, hvor livredderne hentede 12 mennesker i land på få timer.