Tre nye hotelkoncepter hos Spies

sentido_bildspel4Spies har lanceret SunConnect – Sentido og Smartline – hver med sit særlige koncept.

Spies første Sunwing-hotel åbnede i 1967, og siden er konceptet finpudset. Sunprime Hotels er skræddersyede hoteller for dem, der rejser uden børn, og Family Garden er familiehoteller. Nu lancerer man SunConnect, som er familiehoteller for dem, der vil være online på ferien.

”En undersøgelse viser, at over 60% opdaterer de sociale medier dagligt underferien. Flere vil gerne være online hele tiden, og SunConnect passer til målgruppen familier med lidt større børn”, siger Carlos Cebrian, produktchef i Spies.

SunConnect Resorts har altid gratis WiFi på hele hotellet. Man oplader sin Smartphone/Android eller tablet ved en af de mange ladestationer, og her er interaktive løsninger til information, aktiviteter og underholdning. På hotellets ConnectWall i receptionen kan man se, hvad man kan foretage sig i løbet af ferien. For de lidt større børn ConnectTeen lounge med tv-spil.

Skulle man få problemer med teknikken, kontakter man sin ConnectScout, en guide, der er til for at hjælpe med de digitale ydelser. Spies tilbyder syv SunConnect-hoteller i Tyrkiet, på Mallorca, Gran Canaria og Cypern.

”På vores Sentido-hoteller stiller vi ekstra høje krav, både hvad angår beliggenhed, faciliteter og indkvartering. Her kan man f.eks. være sikker på fine poolområder, international atmosfære, træningsfaciliteter, spa, bar, gratis WiFi i lobbyen, veludstyrede værelser og mindst to restauranter. Nogle af hotellerne er tilpasset til familier, andre har en aldersgrænse og passer for dem, der rejser uden børn”.

Smartline er prisvenlige hoteller, som egner sig godt, hvis man har et noget strammere feriebudget. De har altid 3-4 stjerner og tilbyder det meste af det, man har brug for på en vellykket solferie.