Turisme indbragte 1.500 milliarder dollars

kinesiske turisterDe globale indtægter ved international turisme steg i 2014 med 48 milliarder dollars til 1.245 milliarder dollars. Yderligere 221 milliarder dollars blev genereret af passagertransporten, så det samlede forbrug nåede op på 1.500 milliarder dollars.

Indtægterne fra de internationale besøgendes forbrug på overnatning, mad og drikke, underholdning, shopping og andre aktiviteter anslås at løbe op i 1.245 milliarder dollars i 2014 – en vækst på 3,7%. De internationale turistankomster steg med 4,4% og nåede op på 1.135 millioner mod 1.087 millioner i 2013.

Ud over turisternes internationale forbrug, skaber de også omsætning i den internationale passagertransport. Her skønnes omsætningen i 2014 at have været 221 milliarder dollars.

“International turisme er en komponet af voksende betydning i den internationale handel som eksportindtægter”, siger UNWTOs generalsekretær Taleb Rifai.

Den internationale turisme står for 30% af verdens service-ekspoprt og 6% af verdens samlede eksport. Som verdensomspændende eksport indtager turisme en fjerdeplads efter olie, kemikalier og fødevarer og ligger på førstepladsen i adskillige lande.

Europe, som står for 41% af de internationale turismeindtægter, havde en vækst på 17 milliarder dollars til 509 milliarder. Asien og Stillehavet havde med sine 30% af markedet en vækst i indtjeningen på 16 milliarder dollars til 377 milliarder. Indtægterne i Amerika, der har 22% af markedet, øgede sine turismeindtægter med 10 milliarder dollars til i alt 274 milliarder.

Top 10 med hensyn til turistindtægter for enkelte lande har USA på 1. pladsen med 177 milliarder dollars. 2. pladsen går til Spanien med 65 milliarder mens Kina rykkede op fra 5. til 3. pladsen med 57 milliarder dollars. På 4. pladsen kommer Frankrig, fulgt af Macao og Italien og med Storbritannien på en 7. plads med 45 milliarder dollars. Tyskland, Thailand og Hong Kong indtager de tre sidste pladser på Top 10.

Blandt forbrugerne indtager Kina førstepladsen med et stigende turistforbrug på 28% til 165 milliarder dollars. USA som næststørste forbruger øgede med 7%. Tyskland indtog 3. pladsen. Storbritannien indtog med en stigning på 4% fjerdepladsen. Rusland indtog med en nedgang på 6% femtepladsen. Frankrig kom ind på sjettepladsen efter en stigning i forbruget på 11%. Canada er på 7. pladsen, Italien på 8. pladsen, Australien på 9. pladsen og Brasilien på 10. pladsen.